Udtagelse til VM for ungheste

D. 21. maj 2008

2008 må siges indtilvidere at have været et særdeles begivenhedsrigt år for den smukke og elegante 5-årig Charmeur e. Crelido. I marts måned præsterede den at vinde Dansk Varmblods unghestechampionat i Herning og her i maj måned vandt den suveræn Championatet for ungheste under Dansk Rideforbund, hvormed den gik videre til mellemrunden. Seneste nyt fra Charmeur er at han er udtaget til Bruttohold til VM for ungheste. Den endelig udtagelse vil ske i forbindelse med DM på Broholm.

Charmeur rides dagligt af Astrid Gemal, som sammen med opdrætterne, Stutteri Hove, Thy ejer Charmeur.

I Aaberå blev Overgaard´s Lawell e. Weltjunge ligeledes udtaget til Bruttoholdet. Han rides dagligt af Pernille Ørum og er opdrættet hos Tove & Ove Møller Nørgaard.


Vi ønsker dem held og lykke i deres videre færden.